Montipora sp.

Familie: Acroporidae
Beskrevet: de Blainville, 1830
Region: Stillehavet, Indiske Ocean og Rødehavet

Belysning:

Tolerere meget ringe belysning på bekostning af farven, optimalt bør belysningen være kraftig.

Cirkulation:

Svag cirkulation giver en spinkel og sart vækst. Optimalt bør cirkulationen være middel til stærk, men det afhænger lidt af arten. Af plade typerne er en god huskeregel at de glatte behøver mindre strøm end de krumme og knudrede.

Fodring:

Zooplankton og typer af koralfoder som er beregnet til filtrerende dyr.

Farver:

Alle regnbuens farver typisk i grøn, gul, blå, lilla, rød, pink, orange osv. Især de pladedannende og omvoksende arter har ofte kontrast farver på vækstområderne, fx. grøn med lilla kant eller brun med pink kant.

Beskrivelse:

Nem begynder stenkoral som er god at starte ud med. Montipora sp. er af de mest stress tolerante SPS'er. Kalkskelettet er meget porøst, så grene eller stykker knækker forholdsvis nemt af, hvilket gør det meget nemt at fragmentere denne slægt - men samtidigt gør det den også til offer for konstante småskader når man arbejder i akvariet.

Af kendte problemer bør nævnes "MEN" - Montipora ædende nøgensnegle, det er små hvid/gul/grønne nøgensnegle som kan fortære ganske store områder af korallen på blot en enkelt nat. Så vær meget opmærksom på disse især ved køb af nyligt importerede koraller, æggene sidder som regel under korallen og ligner små klatter vat. Den nemmeste kur er et 10 sekunders bad i tempereret rent ferskvand(helst osmosevand).

Her ses nøgensneglen:


Arter:

M. aequituberculata - M. altasepta - M. angulata - M. australiensis - M. cactus - M. calcarea - M. caliculata - M. capitata - M. capricornis - M. cebuensis - M. circumvallata - M. composita - M. confusa - M. corbettensis - M. crassituberculata - M. danae - M. digitata - M. edwardsi - M. efflorescens - M. effusa - M. florida - M. floweri - M. foliosa - M. foveolata - M. friabilis - M. gaimardi - M. granulosa - M. grisea - M. hirsuta - M. hispida - M. hoffmeisteri - M. incrassata - M. informis - M. levis - M. lobulata - M. mactanensis - M. malampaya - M. millepora - M. minuta - M. mollis - M. monasteriata - M. nodosa - M. orientalis - M. peltiformis - M. ramosa - M. samarensis - M. setosa - M. socialis - M. solanderi - M. spongiosa - M. spongodes - M. spumosa - M. stellata - M. stilosa - M. striata - M. tortuosa - M. tuberculosa - M. turgescens - M. turtlensis - M. undata - M. venosa - M. verrucosa m. fl.