Micromussa sp.

Familie: Mussidae
Beskrevet: M. amakusensis(Veron, 1990), M. diminuta(Veron, 2002), M. minuta(Moll and Borel-Best, 1984)
Region: Østlige Indonesiske Ocean op til Japan.

Belysning:

Foretrækker generelt medium - kraftig.

Cirkulation:

Helst medium, for kraftig hæmmer polypudfoldelsen.

Fodring:

De bør fodres med foder som fx. artemia, rejer, muslinge- eller blækspruttestykker en gang eller to om ugen om natten/i mørke.

Farver:

Rød, grøn, pink, orange, blå, lilla og mange andre flourescerende farver.

Beskrivelse:

Micromussa sp. har tidligere hørt underAcanthastrea sp., men man besluttede at dele slægten op således at arter med polypskeletter mindre end 8 mm blev tildelt en ny slægt. Derfor er dette også den nemmeste måde at adskille dem. Micromussa sp. "corallites" måler 5-6 mm.

Holder man korallen i et stabilt system og samtidigt fodre den vil den vokse forholdsvis hurtigt. Samtidigt vil den også hele hurtigt efter en fragmentering.

Micromussa sp. er forholdvis nem at fragmentere, det kræver dog lidt mod første gang. En af de nemmeste måder er at skære dybt(1-2 cm) ned i korallen med fx. en dremel og så flække den over med en mejsel. Beregn en måneds tid før korallen igen er pæn at se på. Det er vigtigt at korallen efter fragmenteringen får ro, dvs. man skal ikke sætte de små fragmenter på sandbunden, hvor de konstant vil blive forstyrret at sandkorn der lander på vævet.

Arter:

M. amakusensis, M. diminuta og M. minuta