Echinophyllia sp.

Familie: Pectiniidae
Beskrevet: Klunziger, 1859
Region: Stillehavet og Indiske  Ocean

Belysning:

Meget tolerant, men jo kraftigere jo bedre farve.

Cirkulation:

Rimelig tolerant, dog bedst lav-medium.

Fodring:

Artemia, mysis samt andet småt foder, kan tilbydes flere gange ugentligt.

Farver:

Ofte med flotte farver som fx. orange, grøn, pink, violet, blå, brun og beige. Findes ofte med flere farver i samme koloni.

Beskrivelse:

Echinophyllia sp. har siden 2010 virkelig vundet ind i hobbyen. Med sine ekstremt flotte farver og relativt nemme krav er det også en rigtig god koral til akvariet. Echinophyllia sp. er en ret aggressiv koral, så man bør placere den med lidt god afstand til andre koraller. De vokser generelt ret langsomt, men dog ikke mere end man godt kan se god vækst fra år til år. Echinophyllia sp. vokser både enkrusterende og pladedannende og ofte oplever man begge dele i samme koloni. Har de mulighed for at vokse over sten, vil den gøre det, med et tyndt skelet over stenene - men når den ud til en kant vil den begynde at danne plade i stedet.

Eneste ulempe ved denne ellers nemme koral er, at den er ret aggressiv og kan faktisk lave tentakler om natten som bliver over 20 cm lange.

Nyimporterede Echinophyllia sp. er ofte brune og grålige, men det skal man ikke lade sig skræmme af, de får meget ofte nogle rigtig flotte farver når først de får kraftigere belysning. Echinophyllia sp. indsamles ofte på den nedre del af revet hvor lyset ikke er så kraftigt.

Echinophyllia sp. kan være svær at skelne fra Echinopora sp., Mycedium sp. og Oxypora sp., men Echinophyllia sp. har coralitter mellem 5-10 mm der er irregulære i formen. Det underliggende skelet er knudret og har små spidser.

Det anbefales at bruge handsker når man håndterer Echinophyllia sp. da det er alm. kendt at man hurtig kan blive overfølsom for den og kan få udslæt.

Arter:

E. aspera, E. orpheensis